Hvad er tilstandsbaseret vedligehold? Hvornår bør det anvendes og hvilke fordele kan forventes efter implementering? I dette blogindlæg svarer vi på spørgsmålene, om denne målbare vedligeholdsstrategi.
Tilstandsbaseret vedligehold er en vedligeholdsstrategi, hvor virksomheder overvåger deres udstyr i realtid for at få en indikation af, hvornår vedligeholdet skal udføres.
Tilstandsbaseret vedligehold adskiller sig fra afhjælpende vedligehold, idet det udføres proaktivt inden fejlene opstår, og fra forudbestemt vedligehold, idet man afventer opnåelse af grænseværdier som for eksempel temperaturer, vibrationer eller tryk.
Eksempler på tilstandsbaseret vedligehold er vibrationsanalyse, der indikerer, hvornår et leje er tæt på et sammenbrud, eller når et termisk kamera viser, at et leje har for lidt eller for meget smøring.
Andre typer tilstandsbaseret vedligehold kan være baseret på slid på dæk eller korrosionsmålinger på rør.
Der er mange metoder at bruge, for eksempel vibrationsmåling, ultralyd, olieanalyse osv., men først og fremmest skal du sikre dig, at de rigtige processer og rutiner er på plads i vedligeholdsafdelingen.
Først når de rigtige rutiner er på plads, kan virksomheden handle på de data som overvågningen giver. Når dette er gjort, kan tilstandsbaseret vedligehold give store besparelser i tid og omkostninger.
Inden du begynder at bruge tilstandsbaseret vedligeholdelse, skal du også sikre, at udstyret gennemgår korrekt forebyggende vedligehold, og at det er installeret korrekt. Derefter kan du også kontrollere, at der ikke er behov for yderligere ændringer. Når dette er etableret, bliver tilstandsbaseret vedligehold det næste naturlige skridt til forbedringer.
Ved delvist at skifte til tilstandsbaseret vedligehold, kan vedligeholdsafdelingen også afsætte flere ressourcer til kompliceret arbejde og forbedringer, snarere end at bruge tid på gentagende tidskrævende opgaver.
Tidsbesparelsen kommer blandt andet fra den tid, der bruges på afhjælpende og forebyggende vedligehold, da der ofte opstår forlænget ventetid under installation og kombineret med andre praktiske forhindringer.
En anden stor fordel er, at udstyrets levetid forlænges.
Tilstandsbaseret vedligehold er særligt velegnet til kritisk udstyr, da tilstandsindikationen giver vedligeholdsafdelingen tilstrækkelig tid til at planlægge vedligeholdsarbejde, før produktionen påvirkes negativt.
Tilstandsindikationen kan også vise hvilken del som er ved at havarere, hvilket sparer tid og unødvendig udskiftning af dele.
En vibrationsanalyse kan for eksempel fastslå, at en roterende del af en kobling er på vej til et nedbrud. Hvis nedbruddet sker uden vibrationsanalysen, så ville der være brugt meget tid på fejlfinding af hele udstyret efterfølgende.
Til at begynde med skal vedligeholdsafdelingen foretage en kritikalitetsanalyse af udstyret, for at udvælge de rigtige enheder til at begynde med.
Hvis det er indlysende, hvilke enheder der er kritiske, og hvis du bare vil stifte bekendtskab med teknologien, kan du springe analyses over. Derefter kan du udvide brugen af tilstandsbaseret vedligehold og gradvist gå ned i hierarkiet af udstyr.
Det tilstandsbaserede vedligehold behøver heller ikke erstatte det forudbestemt vedligehold direkte. Hvis du udfører vedligehold baseret på en tilstandsindikation, kan du blot slette det forefaldende kalenderbaserede vedligehold eller kombinere det. Dette gør ændringen af processen mindre og implementeringen nemmere.
Undgå enheder, der er lette at adskille og samle. Det er mere frugtbart at fokusere på de komplekse enheder, med mere drejningsmoment og længere ventetid ved nedbrud.
Det er også vigtigt at engagere og motivere vedligeholdsafdelingen og andre interessenter, om hvorfor det er så vigtigt konstant at overvåge og kontrollere tilstandene. Den person, der skal godkende investeringen, kan være tilfreds med begrundelsen for, at en enkelt afhjulpet luftlækage kan firedoble afkastet af investeringen, da man undgår de mere alvorlige følgefejl.
Andre kolleger i vedligeholdsafdelingen kan motiveres, ved at skifte fra en fuldt booket planlagt vedligeholdsplan, til en plan med en større andel af tilstandskontrol.
Lige nu ser vi, at mange industrier venter på, at andre skal implementere teknologien, for muligvis at hoppe på dillen selv senere.
Dette er en risikabel prioritering, for hvis virksomheden afholder sig fra at gøre sig bekendt med nye teknologier, vil teknologikløften blive meget stor i fremtiden. Det er bedre at teste og forstå den nye teknologi, før udviklingen løber for langt frem.
Derudover kan man nævne at den teknologiske udvikling i dag, er meget hurtigere end nogensinde før. Vi har ikke set så mange teknologiske fremskridt siden slutningen af det 19. århundrede, da verden kunne ændre sig fuldstændigt på bare ét årti. Ingen ønsker at være den virksomhed, der stod stille i samme periode.
Det næste naturlige trin vil være forudsigende vedligehold, da virksomheder kan forudse nedbrud med alle de indsamlede data, og på et tidspunkt skal du begynde at indsamle data.
Vi ser en situation, hvor papirmassefabrikker er kommet langt, mens andre industrier stadig balancerer deres afhjælpende vedligehold mod deres forebyggende vedligehold. Selvfølgelig er der også undtagelser.
Det er derfor en god idé at begynde at teste den nye teknologi. Finpuds af applikationen kan ske på et senere tidspunkt. Det vigtige er bare at starte, resten er let. Du kan indstille dine vibrationsmålinger, olieanalyser og termograferinger som tilbagevendende arbejdsordrer.
Sensorer bliver mindre og mindre, og de bliver også lettere at forbinde til forskellige systemer. Hvis du også har et SCADA-system, PLC’er eller lignende, findes der allerede værktøjer som lader reelle værdier og data fortælle dig, hvornår et job skal udføres.
Hvis du har brug for hjælp fra os til at komme i gang med tilstandsbaseret vedligehold, hjælper vi gerne.
Held og lykke med forbedringsarbejdet!
Tilmeld dig og få vores E-bog gratis!
Når du tilmelder din e-mail, behandles den i henhold til Idus’ integritetspolitik
Ved at bruge Idus.dk acceptedre du vores privatlivspolitik.